Fritidscentret Bispebjerg Nord, med vores 4 Fritidsklubber og 2 Ungeværker, er knudepunkt for et større netværk af samarbejdspartnere lokalt og i kommunen. Det vigtigste samarbejde er det mellem os og forældre, og vi står altid til rådighed, hvis der skulle opstå et behov. Derudover har vi partnerskaber og/eller tæt samarbejde med fælles forældreråd mellem Skrammellegepladsen/ Emdrup Søgård, de lokale skoler, hele klubområdet i København, Lundehus Basket, Rytmisk Center, Brug Folkeskolen (Fonden for socialt ansvar) og en lang række lokale mindre aktører, og vi udbygger hele tiden, der hvor det betyder noget for børnene og de unge i lokalområdet.