Velkommen til Børnehaven Kantorparken
Vi er en mindre børnehave, der tilbyder tid og masser af plads til leg og fællesskab. Vi er normeret til 44 glade og livlige børn med fast personale. Vores lille antal af børn, der efterhånden er en sjældenhed i børnehaver, gør at vi kan prioritere det nære, tætte samvær blandt børn og voksne. Vi har dog rigeligt med plads – især på vores store, grønne legeplads med bålhytte, bakker, klatrestativer, sandkasser, fodboldbane, mm.
Børnehaven er beliggende i Kantorparken, som er et roligt område i Københavns nordvest-kvarter, tæt på grønne arealer som Utterslev Mose og Dyssegårdsparken, som vi ofte tager på ture til.
Vi tilbyder en pædagogisk dagligdag med tryghed og forudsigelighed, hvor vi lægger vægt på at give tid til leg, fordybelse og nære relationer.
Hver uge tager vi på tur, både til nærområdet som fx Utterslev Mose, og længere ture til fx Hareskoven, Ryparken, teater, bibliotek, mm.
Du kan læse meget mere om børnehaven, pædagogikken og dagligdagen under fanebladet ”Om Kantorparken”.
Kom på besøg og oplev en unik perle af en børnehave
Hvis du som forælder får lyst til at besøge vores børnehave med henblik på opstart, er du velkommen til at kontakte børnehaven, på telefon 39 56 37 33, eller via mail: bhkantorparken@nbs4.dk.
Aktiviteter i Børnehaven

Kontakt
Find os:
Kantorparken 14, 2400 København NVÅbningstider
Mandag-fredag:
Mandag-Fredag : Kl. 7:00-17:00