Velkommen til

UnderVærket Karriereparken

Psst - det er gratis...

Underværket Karriereparken hører ind under Ungeværkerne TK Ungdosmgård og RYAC med målrettet fokus på unges faglige- samt individuelle udvikling. I Karriereparken kan unge få lektiehjælp eller skrive en jobansøgning og et CV, få enkelte coachsessioner med dygtige uddannede coaches eller deltage i Os I Dialog, hvor de kan blive inspireret af forskellige foredragsholdere. Herudover tilbyder vi forskellige workshops, hvor unge kan udvikle deres evner indenfor forskellige arbejdsområder. Vi er placeret i Kantorparken med nyindrettede lokaler, skaber plads til læring men har samtidig præg af hyggelige rammer.

Læringscafe faste dage om ugen

Faste dage om ugen åbner vores dygtige pædagoger Læringscafeen, hvor unge kan få hjælp til lektier eller forbedre deres evner indenfor ønskede fag. Vi oplever især stor efterspørgsel i eksamensperioderne, hvor unge kan finde tryghed i at vide, at de altid kan få hjælp i en ofte presset periode. Der er mulighed for at sidde i større fællesskaber, lave gruppearbejde i et af vores lokale eller sidde i en af lænestolene og fordybe sig.

Mentorforløb med coachende tilgange

Personalet i Karriereparken arbejder også i et af Ungeværkerne, hvilket betyder, at vi ofte kender de unge, og at vejen til Karriereparken er kortere, da relationen allerede finder sted. Samtidig møder vi også unge, der kommer til Karriereparken og efterfølgende får kendskab til et af vores Ungeværker, hvor de bliver en del af et større fællesskab. I Karriereparken kan unge blive koblet til en mentor, som kan støtte den enkelte i de udfordringer, der fylder i livet. Vores personale er samtidig ICI certificeret coaches, hvilket giver redskaber til at coache den enkelte ung. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at høre mere om vores mentorforløb.

Os I Dialog, workshops og arrangementer

Vi har i flere år tilbudt Os I Dialog, som er et koncept, hvor unge kan deltage i foredrag med spændende foredragsholdere, som kan inspirere de unge og samtidig skabe dialog indenfor forskellige tematikker. Herudover har vi workshop forløb i samarbejde med forskellige virksomheder, hvor unge kan fordybe sig indenfor forskellige områder i erhvervslivet. Senest har vi haft to forløb med virksomheden Algorize, hvor unge har fået mulighed for at få en forståelse for, hvilke kompetencer der er nødvendige for at opnå de bedste forudsætninger som selvstændig erhvervsdrivende.

Praktisk information

Du behøver ingen tilmelding, når du kommer forbi UnderVærket Karriereparken. I forbindelse med ændringerne i ungdomsklubberne, der i dag fungerer som UngeVærker (tidligere ungdomsklubber), fungerer UnderVærkerne som understøttende tilbud til UngeVærkerne. Karriereparken er et gratis tilbud til unge på tværs af byen fra 8. klasse og til de fylder 18 år. Ønsker du at vide mere om vores tilbud og mentorforløb kan du kontakte os telefonisk eller på mail.

Tilsyn

Tilsynsrapport & Pædagogiske tilsyn

Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i fritidstilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Kontakt

UnderVærket Karriereparken

Adresse:
Kantorparken 4 A, 2400 København NV
Mailadresse:
ahmed@nbs4.dk
Telefon:
+45 24 91 27 19
Afdelingsleder:
Leyla Kosar Nielsen
Tlf: 61 35 02 47
Mail: leyla@nbs4.dk
Kontaktperson:
Ahmed Rana
Tlf: 24 91 27 19
Mail: ahmed@nbs4.dk
Åbningstider:
Mandag: 14:00-17:30
Tirsdag: LUKKET
Onsdag: 14:00-17:30
Torsdag: LUKKET
Fredag: LUKKET
Lukkedage 2024:
2. januar
25.+26.+27. marts
1. maj
10. maj
23.+27.+30.+31. december