RYAC Ungeværk er placeret i et enestående grønt område ved Mindelunden, med rig mulighed for fordybelse i dyre- og udeliv, fysisk træning, musik, rollespil og kreativitet, og også et sted hvor du bare kan være sammen med venner, nuværende eller mulige nye, i rammer der er lavet til at være ung. Hvor du kan være dig selv, uden krav til præstation, men masser af mulighed for at blive inspireret eller dygtig inden for aktiviteter og interesser. Et trygt miljø, hvor du kan sætte retningen, eller bare være med, og hvor der altid er en anden ung eller voksen, der er klar til at lytte, tale, eller hoppe med på vilde ideer.