Fritidscentret Bispebjerg Nord, med vores 4 Fritidsklubber og 2 Ungeværker, er knudepunkt for et større netværk af samarbejdspartnere lokalt og i kommunen. Det vigtigste samarbejde, er det mellem os og forældre, der altid er til rådighed, hvis i skulle have behov, eller hvis vi bliver opmærksom på noget. Derudover har vi partnerskaber og/eller tæt samarbejde med eget forældreråd, de lokale skoler, hele klubområdet i København, Center for Ungdomsstudier (CUR), SSP, GAME, Ungdomsskolen, Lundehus Basket, Rytmisk Center, Ungdomsringen, BS Karate, Brug Folkeskolen (Fonden for socialt ansvar) og en lang række lokale mindre aktører, og vi udbygger hele tiden, der hvor det betyder noget for børnene og de unge i lokalområdet.